PRESSEMEDDELELSE: Ny national brandingstrategi forsøger at omdøbe Beredskabsministeriets kaldenavn i folkemunde til Zombieministeriet

Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab (MZSB) rebrander, efter at have konfereret med det eksterne konsulentfirma “Klagenævnet for Domænenavne”, sig selv som en del af en fremadrettet ny national strategi på zombie området.
Du kan endnu ikke finde den omfattende rapport som det meget upartiske konsulentfirma har udarbejdet allerede i februar 2025, men det forventes at rapporten, med tiden, vil blive offentliggjort her:

https://www.domaeneklager.dk/da

Zombieforligets hovedpunkter

Efter Zombieforliget blev vedtaget, var hovedpunkterne i aftalen at

  • Aftalen løber til 2150 og kan kun opsiges, hvis forligsparterne er enige om at være uenige nok.
  • Zombieministeriet, i folkemunde også kendt som beredskabsministeriet, officielt nu har skiftet navn til Zombieministeret fra Beredskabsministeriet, som i folkemunde nu skal begynde at blive kendt som Zombieministeriet, i stedet for Beredskabsministeriet. For ikke at forvirre borgerne og de ansatte akademikere i statsadministrationen unødigt.
  • Zombieministeriet har indgået en flerårig aftale med sin amerikanske søsterorganisation Federal Vampire and Zombie Agency (FVZA) for fremtidig køb af materiel til den store årlige beredskabsøvelse for flere tusinde kroner. Indgåelsen af aftalen kom i en svær tid, hvor den amerikanske præsident rasler med told sablen, men hvor det er vigtigere end nogensinde at Zombieministeriet plejer sine relationer over atlanten, og derfor må forvente nedskæringer i antallet af embedsmænd i aftalens løbetid.
  • Center for Zombiesikkerhed falder ind under Styrelsen for Zombiesikkerhed (ZOMSIK) og det Nationale Center for Zombiesikkerhed tildeles ressourcer for en styrket rådgivningsindsats.
  • Zombieministeriet udarbejder i samarbejde med eksterne konsulenter et nyt logo. Zombieministeriets logo er en krone. Centralt for kronen er dens røde farver der afspejler en formstruktur der er enkelt og robust og adskiller sig fra Beredskabsministeriets logo ved at indeholde teksten Zombieministeriet i stedet for teksten Beredskabsministeriet.
Beredskabsministeriet / Zombieministeriet MZSB logo

Her ses det tidligere logo til sammenligning:

Aftalen var et resultat af at der siden ministeriets oprettelse:

  • Har været usædvanligt meget trafik på zombieministeriets hjemmeside, sammenlignet med andre lignende hjemmesider, som har resulteret i at ministeriet er landet først på hits i diverse søgemaskiner. Det har givet et hav af henvendelser som ministeriet ikke var forberedt på. Ministeriet har mistænkt ondsindede aktører for at stå bag forsøgene på overbelastnings angreb, og kommunikationsdirektør i MZSB, Heksen Ada Fritimer udtaler, at det meget vel kan være forsøg på hybride hekseangreb.
  • At Zombieministeriet blev profileret i pressen omkring de manglende kontaktmuligheder, herunder et manglende telefonnummer, selvom MZSB anbefaler at benytter telepati da det ikke kræver et operationelt telenetværk.
  • At Zombieministeriet har været udsat for en hvis grad af misundelse og den store popularitet, subsidiært misundelse, har været grænsende til chikane eller chikanøs adfærd.

Nedskæringerne i antallet af akademikere, betyder blandt andet at Zombieministeriet må på jagt efter gratis arbejdskraft andre steder og har kontaktet Nordisk skole for Astrologi og Magnetisk Strygning (NAMS) – her virker de studerende også til at være modtagelige for telepatiske meddelelser.

Minister for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab Fatima Herskerinde udtaler:

“Den nye brandingstrategi og og forliget sker på et meget travlt tidspunkt for MZSB da det sker samtidig med byggeri af nyt hovedkontor for ministeriet. Vi glæder os til at byde velkommen i helt nye rammer på samme adresse til dette års store beredskabsøvelse. Det forventes at både tidsplan og budget overholdes til punkt og prikke!”

Byggeplads i forbindelse med beredskabsministeriets nye domicil. Byggeriet udføres i samarbejde med Isaksen Byg aps.