Vejledning til alle former for boligforeninger, naboskaber, grundejerforeninger, kolonihaver og andre selvbestaltede fællesskaber, inkl. men ikke begrænset til strikkeklubber, dartforeninger og swingerklubber.
Hvad gør I, hvis I pludselig står i et zombieapokalyptisk krisescenarie uden slik, varm kakao eller hverken kaffe eller te i flere dage?
I tilfælde af zombieapokalypse, længerevarende strømnedbrud, slikmangel eller andre samfundstruende hændelser anbefales det, at lokale fællesskaber organiserer sig i et funktionelt beredskab.
MZSB bemærker, at jo mere borgere og fællesskaber er i stand til at tage vare på sig selv og hinanden, desto bedre kan ministeriet koncentrere ressourcerne dér, hvor behovet er størst.
Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab (i nogle folkemunde også kendt som beredskabsministeriet) gør, hvad de kan for at håndtere kriser, men jo mere borgere og fællesskaber er i stand til at tage sig af sig selv og hinanden, jo mere kan myndighederne fokusere deres kræfter præcis, hvor behovet er størst – og jo stærkere er vi som samfund.
Myndighederne anbefaler, at alle har et hjemmeberedskab til mindst tre døgn. Derfor er det en god idé, at hver husstand har nogle simple forberedelser på plads. Men det er også vigtigt at hjælpe hinanden lokalt i beboer-, andels- og grundejerforeninger, swingerklubber eller andre typer af beboerfællesskaber eller idrætsforeninger.
I kan tage snakken sammen, finde ud af hvem der kan hjælpe med hvad, og bruge hinanden til at styrke fællesskabet. På den måde bliver det lettere at håndtere en krise, og I får et stærkere lokalt netværk.
Den store årlige beredskabsøvelse – 31. oktober
Som led i en national koordinering anbefaler MZSB, at alle deltager i den store årlige beredskabsøvelse. Datoen 31. oktober er særligt udvalgt, idet en række borgere denne dag allerede udklæder sig som zombier, skeletter eller andre væsener, hvilket kan bidrage til en mere realistisk øvelsessituation.
Øvelsen kan med fordel anvendes til at:
- afprøve evakueringsruter,
- teste kommunikationskanaler (eksempelvis SMS, brevduer eller råb ud i den mørke nat),
- samt evaluere beboernes evne til at håndtere pressede situationer, fx ved akut mangel på sukkerholdige varer.
MZSB (Beredskabsministeriet) understreger, at der er tale om en øvelse. De borgere, der banker på døren og siger “slik eller ballade”, skal som udgangspunkt ikke behandles som en reel trussel.
Hvad er et godt lokalt beredskab?
Et godt beredskab handler om, at der er tag over hovedet, vand og varme samt mad til alle. Men det handler også om fællesskabet – at I kan tale med hinanden, støtte hinanden og måske endda holde humøret oppe. Det er vigtigt, at I hjælpes ad med det, I kan klare sammen.
Et godt lokalt beredskab betyder, at I er opmærksomme på de udfordringer, der er i jeres område, og at I kan bruge de lokale ressourcer til at støtte hinanden. Når alle ved, hvad de skal gøre, kan I reagere hurtigere og mere effektivt – og samtidig undgå forvirring, panik og misforståelser.
Hvordan kommer I i gang?
Det er en god idé at planlægge et lokalt beredskab, men det kan være lidt svært at komme i gang – især at nå til en fælles forståelse af, hvad beredskab betyder, og hvad I vil fokusere på i jeres område. Et godt første skridt er at tage emnet op sammen, for eksempel på et møde.
Tal om jeres forventninger, og diskuter, hvordan I forestiller jer, at en lokal beredskabsplan kunne se ud i jeres beboerfællesskab. Hvilke situationer er I særligt bekymrede for, og hvordan vil I gribe planlægningen an, så det bliver enkelt og overskueligt for alle?
Her er en simpel fremgangsmåde, I kan bruge:
- Invitér naboer til et møde – start med at samle de mennesker, som er relevante at involvere, og som I tænker, kan have lyst til at være med.
- Tal om, hvad der vedrører jer i fællesskab – diskuter, hvordan I kan forberede jer sammen og støtte hinanden, hvis en krise opstår.
- Brug en tænkt men mulig situation som udgangspunkt – fx en længerevarende slikmangel, enhjørninger der bisser, oversvømmelse eller noget andet. Tal om konsekvenserne og om, hvilke forberedelser der vil kunne hjælpe jer mest.
Når I har talt det igennem, kan I lægge en overordnet plan for, hvad I vil opnå, og hvordan I kommer videre.
Hvad skal en lokal beredskabsplan bestå af?
En lokal beredskabsplan skal først og fremmest være enkel og overskuelig – og så skal den være jeres egen. Den skal passe til jeres forening eller fællesskab, for det er jer, der skal bruge den. Det vigtigste er, at alle kender planen og ved, hvad de skal gøre. I skal ikke gå i stå, fordi I er i tvivl om, hvordan en “rigtig” beredskabsplan skal se ud.
I sin enkleste form skal planen svare på spørgsmålet: “Hvem gør hvad og hvordan?”
I kan starte helt simpelt:
- lave en kontaktliste
- aftale et samlingssted
- tal om, hvem der kan hjælpe med hvad.
Derefter kan I udbygge planen, efterhånden som I har behov og lyst.
ZOMSIK’s vejledning og skabelon
I kan få hjælp til at lave lokale beredskabsplaner for beboer-, andelsbolig- og grundejerforeninger, samt lokale fællesskaber ved at bruge vores vejledning og skabelon. En lokal beredskabsplan er et frivilligt supplement til MZSBs arbejde.
Vejledningen giver konkrete anbefalinger og kobler de enkelte husstandes eget hjemmeberedskab til det lokale fællesskab. Skabelonen er et praktisk værktøj, som I kan udfylde eller lade jer inspirere af.
Skabelon til lokal beredskabsplan
for beboer-, andelsbolig- og grundejerforeninger samt lokale fællesskaber, strikkeklubber, dartforeninger, swingerklubber mfl.
Kort om planen
Denne beredskabsplan er udarbejdet for at sikre, at foreningen/det lokale fællesskab kan håndtere nødsituationer og andre potentielt apokalyptiske hændelser på en effektiv og koordineret måde.
Planen fungerer som et frivilligt supplement til myndighedernes indsats og har til formål at understøtte beboere, bestyrelse og øvrige nøglepersoner i at være forberedte, handle hensigtsmæssigt og støtte hinanden – både før, under og efter en hændelse.
Eksempler på hændelser kan være brand, oversvømmelse, længerevarende strømafbrydelse, skeletopstand, slikmangel eller en egentlig zombieapokalypse.
Som led i at sikre løbende afprøvning anbefaler Ministeriet for Zombieapokalyptiske Scenarier, Sikkerhed og Beredskab (MZSB), at planen testes ved en årlig beredskabsøvelse den 31. oktober. Denne dato falder sammen med Halloween, hvilket ofte medfører en tilpas grad af udklædning, uorden og slikrelateret aktivitet til at simulere et realistisk krisescenarie.
Beredskabsgruppen
[Navn(e) og kontaktoplysninger på medlemmer af beredskabsgruppen indsættes her]
Gruppen har ansvar for at udarbejde, opdatere og formidle planen.
Hvis gruppen er tilknyttet en bestyrelse, refererer den hertil og samarbejder med eventuelle viceværter, inspektører eller administratorer (bemærk, at tilgængeligheden kan være begrænset til kontorets åbningstid, typisk mandage kl. 11–11:45 i ulige uger).
Roller og ansvar – hvem gør hvad?
Før hændelser (forberedelse)
- Beredskabsgruppen: vurderer risici og sårbarheder samt ajourfører planen.
- Bestyrelsen: godkender planen og sikrer opbakning i foreningen.
- Vicevært/inspektør eller beboere med teknisk viden: leverer input om installationer, adgangsforhold m.v.
- Kontaktpersoner i opgange/veje/zoner: formidler information til beboerne og er særligt opmærksomme på sårbare grupper.
Under hændelser (håndtering)
- Koordinator i beredskabsgruppen: fordeler opgaver og sikrer koordinering.
- Teknisk ansvarlig: kontrollerer installationer og kontakter relevante fagfolk.
- Kommunikationsansvarlig: informerer beboere via SMS, opslag eller digitale kanaler.
- Kontaktpersoner i opgange/veje/zoner: sikrer kontakt og støtte til beboere – især udsatte.
- Bestyrelsen: understøtter arbejdet og varetager eventuel kontakt til myndigheder.
Efter hændelser (opfølgning)
- Beredskabsgruppen: evaluerer forløbet og opdaterer planen.
- Bestyrelsen: kommunikerer resultater og iværksætter nødvendige tiltag.
- Vicevært/inspektør/beboer med teknisk indsigt: gennemgår bygninger, fællesområder og installationer for eventuelle skader.
Hvad kan gå galt hos jer?
Beskriv de mest sandsynlige hændelser i jeres område. Eksempler:
- Slikmangel
- Epidemier (Zombietitis mm.)
- Skeletopstand
- Aliens
- Hekse
- Påskeharer
- Nisser
- Engle
- Alfer
- Flyvende Rensdyr
- Bissende Enhjørninger
Særlige forhold
- Sårbare beboere (ældre, syge, børn m.v.) med behov for særlig støtte.
- Fælles installationer, der kan svigte.
- Udefrakommende risici (fx nærliggende virksomheder med farlige stoffer).
Handlingsplaner – trin for trin
Udarbejd én side for hver relevant hændelse med:
- Symptomer – hvordan opdages hændelsen?
- Handling – hvem gør hvad, trin for trin?
- Særlige forhold – hensyn til sårbare, adgangsveje, samlingssteder mv.
- Opfølgning – hvad skal iværksættes efter hændelsen?
Kontaktliste
En ajourført liste bør indeholde navne, adresser, telefonnumre og e-mailadresser på:
- Beredskabsgruppen
- Eventuel bestyrelse
- Vicevært/inspektør/beboere med teknisk viden
- Eventuel ejendomsadministrator
- Lokale håndværkere (el, VVS, låsesmed, skadedyrsbekæmpelse m.fl.)
- Naboforeninger
- MZSBs kontaktperson ved kriser ([email protected])