I erkendelse af, at zombieapokalypsen ikke længere kun er noget, man ser i dårlige film og bedre Netflix-serier, afholder Styrelsen for Zombiesikkerhed (ZOMSIK) en landsdækkende sirenetest onsdag den 7. maj kl. 12:00.
Formålet? At sikre, at danskerne er klar til at løbe skrigende i panik på en organiseret måde, når horderne af levende døde en dag banker på døren – eller rettere, braser gennem hegnet.
🔊 Hvad sker der kl. 12:00?
Præcis ved frokosttid lyder sirenerne over hele landet. Hvis du pludselig tænker: “Er det nu zombierne?” – så er svaret (forhåbentlig) stadig nej. Det er nemlig kun en zirene-test – medmindre nogen i ZOMSIK har trykket på den forkerte knap igen.
📱 Z!RENEN – Nu også til zombietider
Alle nyere mobiltelefoner vil få en testadvarsel via ZOMSIK’s mobile varslingssystem “Z!RENEN”. Du skal ikke hente en app – vi trænger os på automatisk.
Hvis du ikke fĂĄr beskeden, er du enten:
- I flytilstand
- Under jorden
- I Jylland uden dækning
- Allerede forvandlet til zombie (sĂĄ er det alligevel for sent)
🧠ZOMSIK siger: Forbered dig med humor – men tag varslingen alvorligt!
Det kan godt være, det hele lyder som noget fra en sketch, men sirenerne virker bedst, hvis vi faktisk forstår dem – før det er for sent.
Besøg zombieministeriet.dk og lær, hvordan du sikrer dig mod både virkelige og lidt mindre virkelige trusler.